Friday, June 14, 2013

Country og Koncept letur upp



Ein ordan veitsla verður tað í morgin í Museum Jorn í Silkeborg, tá framsýningin Country og Koncept hjá Svend-Allan Sørensen letur upp kl.15-17. Tað skilst á tíðindaskrivinum, sum er fult av skjótimetaforum, at Silkeborg er the place to be leygardagin, tá: 
Museum Jorn "skyder åbningsfest af". Fleiri av myndunum eru gjørdar í Føroyum í Steinprenti, har listamaðurin eisini hevur sýnt fram á Myndaódnini í vetur.

Tíðindaskrivið ljóðar:
Museum Jorn skyder åbningsfest af
d. 15. juni kl. 15-17 inviterer Museum Jorn til en hårdt ladet åbningsfest for udstillingen Country og Koncept. Museet præsenterer 133 helt nye litografier, ætsninger, linoleums- og træsnit af Svend-Allan Sørensen, digtoplæsning af Morten Søndergaard, country og beat-musik med CS Nielsen og De Efterladte.

Udstillingen Country og Koncept præsenterer 133 helt nye litografier, ætsninger, linoleums- og træsnit af den jyskfødte installationsmager, jæger og grafiker, Svend-Allan Sørensen. Langt de fleste værker er produceret til netop denne udstilling, og arbejdet har bragt Svend-Allan Sørensen vidt omkring i udforskning af både grafikken, kilderne og sine egne rødder. Svend-Allan Sørensen er født i 1975 i Kjellerup, bosat i Odense og uddannet fra Det Fynske Kunstakademi i 2002. Svend-Allan Sørensens grafiske produktion udvikler sig i disse år med rivende hast! Med overvejelser om 'det jyske mudder', opvæksten med en far, som var fjerkræavler, og interessen for jagt og geværer, har Svend-Allan Sørensen arbejdet målrettet med sin baggrund.  Netop disse spørgsmål om, hvor ideerne, inspirationen og identiteten kommer fra, er grunden til, at Svend-Allan Sørensens egen samling af andre kunstneres grafiske værker er kommet med på udstillingen. ”Svend-Allan er en del af en bølge som er i vælten lige nu, af nutidskunstnere som eksperimenterer med den traditionelle grafik. Han arbejder meget radikalt og personligt og med hans egne ord, har han med denne udstilling ’trukket en streg i sandet’, og værkerne er både bundet til hans jyske opvækst og de konceptuelle greb han arbejder med” udtaler kurator på udstillingen museumsinspektør Teresa Østergaard Pedersen. Åbningsfesten er for alle der har lyst. Kunstneren vil være til stede, og der bliver serveret fadøl fra Virklund Bryghus.D. 15. juni kl. 15-17 inviterer Museum Jorn til en hårdt ladet åbningsfest for udstillingen Country og Koncept. Museet præsenterer 133 helt nye litografier, ætsninger, linoleums- og træsnit af Svend-Allan Sørensen, digtoplæsning af Morten Søndergaard, Country og beat-musik med CS Nielsen og De Efterladte.

Á heimasíðuni hjá Museum Jorn stendur annars: 


Med over 10.000 arbejder på papir bærer Museum Jorns samlinger tydeligt præg af Asger Jorns interesse for det trykte kunstværk. Derfor ønsker museet, at optakten til Jorns 100 års jubilæum i 2014 ikke tegnes af store europæiske navne alene. Jorns kunstneriske blik udså sig ofte yngre kunstnere og værker, som vægtede eksperimentet og chancen, frem for det etablerede. Han mente, at kunsten altid skulle afspejle sin egen tid. En tanke, som naturligvis også er aktuel den dag i dag. 


SVEND-ALLAN SØRENSEN

Museum Jorn er derfor stolt af at kunne invitere installationsmager, jæger og grafiker, Svend-Allan Sørensen (f. 1975) indenfor i tegningsgalleriet på Museum Jorn. Svend-Allan Sørensen er født i jyske Kjellerup, i dag bosat i Odense og dimitterede fra Det Fynske Kunstakademi i 2002. Han har arbejdet inden for mange genrer, men udstillingen på Museum Jorn stiller skarpt på kunstnerens grafiske værk.

Svend-Allan Sørensen har allerede mange udstillinger bag sig, men ingen af disse har fokuseret på grafikken i et større omfang. Museum Jorn ser derfor en unik mulighed for at udfolde netop den side af den unge kunstners produktion i sammenhæng - gennem mere end 100 helt nye og endnu ikke udstillede litografier, ætsninger, linoleums- og træsnit. 

UDSTILLINGEN
Udstillingen Country og Koncept er en aktuel udstilling, som viser Svend-Allan Sørensens grafiske produktion som den udfolder og udvikler sig i øjeblikket – hvilket den gør med rivende hast! 

Udstillingen består af over 100 nyproducerede arbejder, som Svend-Allan Sørensen laver blandt andet på Færøerne - bevæbnet med et Remington 870 haglgevær kal 12/76, romaner, fotografier, litografiske sten, syre, samt, ikke mindst, professionel assistance fra trykker Jan Andersson fra Færøernes litografiske værksted Steinprent, som blandt andet også trykker for Per Kirkeby. Herudover bliver adskillige af værkerne til som unika-træsnit i kunstnerens egen have i Odense ved hjælp af en halvrusten tromlepresse, gamle bordplader, en tørresnor og en spiseske. 

"DET JYSKE MUDDER"
I sit grafiske arbejde viser Svend-Allan Sørensen sit hudløst ærlige forhold til selve materialerne – sværten, træet, stenen, pressen og pladen. Selve grafikkens materialitet og dens analoge, trykte natur. Mange af arbejderne befinder sig i krydsfeltet mellem ordet og billedet, hvor betydninger dannes, skifter og brydes. Svend-Allan Sørensens værker forbindes ofte med lune, leg og nysgerrighed. Både i installationer med udstoppede byttedyr i sære positurer og i de finurlige fugle-sætninger fyldt med dobbeltbetydninger og referencer. 

I mange af værkerne fra den helt nye, grafiske produktion tyder det dog på, at der er en gryende alvor på færde hos den unge kunstner. Lunet er fortsat til stede, men det får i højere grad følgeskab af et sanseligt og poetisk udtryk, som på én gang er mere raffineret og mere voldsomt. Svend-Allan Sørensen taler selv om behovet for at ”forholde sig til det jyske mudder, han kommer fra” - jægeren og det jagede, det landlige og det sproglige, naturligheden og strengheden. 

Alle disse elementer og aspekter bringes i spil i udstillingen Country og Koncept, som udfolder en ung kunstners grafiske produktion og kærligheden til eksperimentet og tryksværten. Museum Jorn glæder sig meget til at kunne vise de mange nye værker og dele en øjenåbnende oplevelse med publikum til sommer.






(KP)