Fyrstu
ferð í meiri enn 10 ár verður framsýning í Havn við myndum eftir William
Heinesen. Framsýningin hevur fingið heitið “Endurmynd – myndir eftir William
Heinesen”, og verður í Gallarí Stephanssonshúsi frá 24. november til 19.
desember 2012.
Tað er ein stórur heiður at
skipa hesa framsýningina við verkum eftir William Heinesen. Vit vilja takka so
miriliga Zacharias Heinesen og Williamshúsi fyri lán av verkum og fyri klóka og
inniliga hjálp og vegleiðing. Vit takka eisini Tórshavnar Kommunu, sum hevur
stuðlað framsýningina.
Fernisering verður leygardagin
den 24. november kl. 16. Øll eru vælkomin.
http://listinblog.blogspot.dk/2012/11/endurmynd-myndir-eftir-william-heinesen.html
Guden
Tsjelovek
Guden
Tsjelovek
har ikke
skabt himlen og jorden.
Ejheller
skabte han menneskene i sit billede.
De skabte
ham i deres.
Guden
Tsjelovek
åbenbarer
sig ikke i skyerne
men stundom
i vandet når det er blikstille
og ellers i
ruder og blankt metal
og i alle spejle,
og når du
ser i din broders øje
ser du dybet
af hans pupil
guden
Tsjeloveks kendte ansigt:
dit eget
indfattet i
en mandorla af regnbuelys.
Guden
Tsjeloveks røst
er vældigere
en luftens torden
og havets
brænding.
Den er den
uhyre sym
af vor egen
tale gennem årtusinder.
Den bor i
vore stuers akustik.
Den bor i
din broders stemme
når han
synger og er glad ved livet
og i din
kvindes nynnen ved dit barns vugge.
Den bor i
vores telefoner og højtalere,
i vore
auditorier og mødesale,
teatre og
kongrespaladser,
i vore
danseetablissementers folkemusik,
i det
majestætiske brus
fra store
orgler og koncertsale,
i
færdselsdønnet fra vore byer,
i den
øredøvende rungen
fra vore
kompressorer og kraner og olieboremaskiner,
i
flammebulderet fra vore højovne,
i brølet fra
vore skibsværfter og flyfabrikker,
i de
velmægtige detonationer
fra vore
superbombe-prøvesprængninger
og startende
rumraketter.
Guden
Tsjelovek
er ikke
alviis og algod
og heller ikke
almægtig
men stor er
hans magt
og frygtelig
kan han være i sin urimeligheds bundløshed,
frygtelig
som det menneskesind der skabte ham.
God og
generøs kan han visselig også være.
Tsjelovek,
hjemmenes gud,
og vi elsker
og ærer ham
når han
dækker vores borde med nærende spiser
og forsyner
os med klæder og sko
og med
lægemidler og antibiotika
så vi kan
holde os sunde og leve længe,
og fordi han
genialt har skabt og bevaret
alle de
bogstaver, cifre og formler
og bygget
alle de museer, biblioteker, teatre og universiteter
ved hjælp af
hvilke vi tilegner os
kulturens
kostelige skatte.
Men vi frygter
og hader ham
når hans
blik formørkes
og hans røde
skønne hjerte
forvandles
til et hæsligt platin-tændrør.
Da er hans
ondskabs opfindsomhed uden grænse.
Han
opbrænder vore huse,
han torterer
vore brødre og søstre til døde,
han
forvandler vore håbefulde sønner
til
sanseløse voldsmænd og mordere,
han tilsøler
vore små børn med fortærende væsker
der blinder
dem og gør dem til hjælpeløse vanskabninger.
Han
skamskænder fostret i moder liv.
Han
forgifter vore afgrøder
og udsletter
vore byer og egne.
Han
fremturer i sin sataniske umætteligheds rus
indtil han
på højden af sin herskesyge ekstase
kaster sig
over sig selv
og fråder
sindssygt i sin egen flanke
og fnysende sønderslider
sine egne indvolde.
Hylende af
smerte og raseri over sin vanmagt
og sit altid
sikre nederlag
kaster han
sig til sidst i støvet
og anråber i
anger og rædsel
og i håb om
ufortjent nåde
ofret for
sine synders mangfoldighed:
den martrede
broder
han selv
naglede til korset.
Guden
Tsjelovek
er mægtig,
men ikke almægtig,
god, men
ikke algod
ond, men
ikke al-ond
Guden
Tsjelovek
er ikke
uimodtagelig for påvirkning.
Og her har
du din chance – din eneste.
Se i dybet
af din broders øje
guden
Tsjeloveks ansigt,
det stærke
og snildrige,
det varme og
hjælpsomme,
det
afsindige og destruktive,
det
hadefuldt selvfortærende,
det rådvilde
og ufærdige:
dit eget
ansigt.
